Sådan sorter du dit skrot korrekt
Vil du have mest muligt ud af dit skrot? Korrekt sortering kan gøre en stor forskel i prisen, du får. Følg vores guide for at sikre, at dine metaller og materialer bliver vurderet rigtigt – og du får den højeste udbetaling for dit skrot.
Skillemetal
Skillemetal er en betegnelse for komponenter og emner, der er sammensat af forskellige metaller, som ikke kan adskilles uden yderligere industriel forarbejdning.
Fraktionen består typisk af produkter, hvor flere metaller indgår i samme enhed — fx ventiler, fittings, koblinger, stikdele, gearkomponenter, beslag, haner, maskindele, mm.
Modtagelse og kontrol
• Materialet inspiceres for at sikre, at det udelukkende består af metal og ingen elektronik, plast eller jern.
• Magnettest udføres som kontrol for at sikre, at intet jern er til stede.
Rustfri
Rustfrit stål (ofte kaldet rustfri) er en legering af jern, krom og nikkel, der er modstandsdygtig over for korrosion og rust.
Materialet bruges bredt i industrien, fødevareproduktion, VVS, byggeri og maskiner, hvor der stilles krav til styrke, hygiejne og levetid.
Modtagelse og kontrol
• Materialet inspiceres for at sikre, at det udelukkende består af rustfrit stål og ikke er blandet med almindeligt jern eller galvaniserede metaller.
• Magnettest anvendes til at skelne mellem rustfri typer og almindelige jern.
Gl. Alu
Aluminium er et let, sølvgråt metal, der ikke er magnetisk og har en naturlig modstandsdygtighed mod rust og korrosion.
Det anvendes bredt i byggeri, transport, maskiner, el-komponenter og husholdningsprodukter på grund af sin lave vægt, høje styrke og gode formbarhed.
Aluminium kan genanvendes næsten uendeligt uden tab af kvalitet og betragtes som et miljøvenligt og værdifuldt metal. Materialet skal dog være rent og fri for jern, plast, træ, eller andre urenheder.
Modtagelse og kontrol:
• Der udføres magnettest for at kontrollere, at materialet er jernfrit.
• Emner med stålskruer, beslag, plast, eller træ frasorteres til anden relevant fraktion.
• En analysepistol anvendes hvis der er tvivl.
Zink
Zink er et tungt, blågråt metal, som bruges i mange industrier til tag- og facadearbejde, galvanisering, støbning og legeringer (fx messing).
Materialet er ikke-magnetisk og har en naturlig korrosionsbeskyttelse, hvilket gør det velegnet til udendørs brug.
Modtagelse og kontrol
• Der udføres magnettest for at sikre, at materialet er jernfrit.
• Galvaniserede jernemner (stål med zinkbelægning) sorteres fra og registreres som jern, ikke som zink.
• Emner med plast, træ, eller andre urenheder frasorteres til urent zink eller anden relevant fraktion.
• En analysepistol anvendes hvis der er tvivl.
Bly
Bly er et tungt, blødt og gråligt metal med høj tæthed og lav smeltetemperatur.
Det er ikke-magnetisk og har en naturlig modstandsdygtighed mod korrosion, hvilket gør det velegnet til tekniske og kemiske formål.
Historisk er bly blevet brugt i taginddækninger, rør, kabler, batterier, vægte og ammunition.
På grund af sin toksicitet anvendes bly i dag kun i kontrollerede industrielle sammenhænge.
Modtagelse og kontrol
• Der udføres magnettest for at sikre, at materialet er jernfrit.
• Blyholdige batterier og blyakkumulatorer er en særskilt fraktion.
• En analysepistol anvendes hvis der er tvivl.
Gl. kobber
Kobber er et tungt, rødligt metal, der er kendt for sin meget høje elektriske og termiske ledningsevne.
Det bruges i stor udstrækning i elinstallationer, kabler, rør, motorer og taginddækninger.
Kobber er ikke-magnetisk, meget formbart og har en naturlig korrosionsbestandighed, som øges over tid gennem dannelsen af en beskyttende grøn patina.
Modtagelse og kontrol
• Magnettest udføres for at sikre, at fraktionen er jernfri.
• Kabelfraktioner håndteres særskilt som kobberkabel.
• En analysepistol anvendes hvis der er tvivl.
Messing
Messing er en legering bestående af kobber (Cu) og zink (Zn), som har en gyldengul farve og bruges bredt i VVS, el-komponenter, fittings, beslag og maskindele.
Materialet er ikke-magnetisk, formbart og korrosionsbestandigt, hvilket gør det velegnet til tekniske formål.
Modtagelse og kontrol
• Der udføres magnettest.
• Plast, gummi, jernskruer, rustfri dele og ventiler med indlæg sorteres fra til urent messing.
• Vandhaner tages altid som urent messing.
• En analysepistol anvendes hvis der er tvivl
Rene alufælge
Alufælge er fremstillet af støbt eller smedet aluminium, ofte legeret med magnesium, silicium og små mængder kobber eller zink for at øge styrke og holdbarhed.
De anvendes i biler, varevogne og maskiner, hvor lav vægt og korrosionsbestandighed er ønsket.
Modtagelse og kontrol
• Dæk, afbalanceringsklodser, ventiler og stålindsatser skal fjernes før klassificering som ren alufælg.
• Magnettest anvendes for at sikre, at fælgene er jernfri.
• Dækmonterede alufælge sorteres særskilt til alufælge med dæk.
Elmotorer
En elmotor består primært af kobber, jern og aluminium, samlet i en stålkappe.
Den bruges til at omdanne elektrisk energi til mekanisk energi i maskiner, pumper, transportanlæg og køleanlæg.
Elmotorer er værdifulde som skrot, fordi de indeholder kobberviklinger og aluminiumshuse, men skal sorteres korrekt på grund af blandingen af metaller og komponenter.
Modtagelse og kontrol
• Motorer med gear håndteres særskilt.
• Elmotor skal være fri for andre maskinkomponenter.
Elmotorer
En elmotor består primært af kobber, jern og aluminium, samlet i en stålkappe.
Den bruges til at omdanne elektrisk energi til mekanisk energi i maskiner, pumper, transportanlæg og køleanlæg.
Elmotorer er værdifulde som skrot, fordi de indeholder kobberviklinger og aluminiumshuse, men skal sorteres korrekt på grund af blandingen af metaller og komponenter.
Modtagelse og kontrol
• Motorer med gear håndteres særskilt.
• Elmotor skal være fri for andre maskinkomponenter.
Alu kabler
Alu kabel består af aluminiumledere omgivet af plast-, gummi- eller PVC-isolering, og anvendes i elinstallationer, højspændingsanlæg, byggeri og industrimaskiner.
Aluminium erstatter ofte kobber i større kabler på grund af sin lave vægt og pris, men har en lavere elektrisk ledningsevne.
Modtagelse og kontrol
• Der udføres magnettest for jern.
• Kablet skal udelukkende indeholde aluminiumledere.
• Kabler med kobberindhold eller blandede ledere skal sorteres fra til anden relevant fraktion.
• Stik, koblinger og elektronik skal fjernes før det kvalificeres som ren alu kabel.
Kobber kabel 25-30%
Kobberkabel med 25–30 % kobberindhold er en sammensætning af elektriske ledninger, hvor kobberet udgør cirka en fjerdedel til en tredjedel af den samlede vægt. Resten består primært af plastisolering (PVC, PE eller gummi) samt eventuelt fyldmateriale, tekstil eller aluminium.
Materialet stammer typisk fra elektriske installationer, husholdningsledninger, telekabler og industrikabler med relativt høj isoleringsandel.
Modtagelse og kontrol
• Ved modtagelse inspiceres materialet visuelt for at sikre, at der kun er tale om jernfrie kabler.
• Magnettest udføres som kontrol for at sikre, at intet jern er til stede.
• Kabler med stik, jernarmering eller metalbeslag sorteres fra til anden relevant fraktion.
Kobber kabel 25-30%
Kobberkabel med 25–30 % kobberindhold er en sammensætning af elektriske ledninger, hvor kobberet udgør cirka en fjerdedel til en tredjedel af den samlede vægt. Resten består primært af plastisolering (PVC, PE eller gummi) samt eventuelt fyldmateriale, tekstil eller aluminium.
Materialet stammer typisk fra elektriske installationer, husholdningsledninger, telekabler og industrikabler med relativt høj isoleringsandel.
Modtagelse og kontrol
• Ved modtagelse inspiceres materialet visuelt for at sikre, at der kun er tale om jernfrie kabler.
• Magnettest udføres som kontrol for at sikre, at intet jern er til stede.
• Kabler med stik, jernarmering eller metalbeslag sorteres fra til anden relevant fraktion.
Kobber kabel 38%
Kobberkabel med 38 % kobberindhold består af elektriske ledninger, hvor kobberet udgør en større del af vægten end i lavprocentkabler. Kablet anvendes typisk i industrielle installationer, maskiner og kraftledninger, hvor der kræves høj elektrisk ledningsevne. Resten af materialet udgøres primært af plastisolering (PVC, PE eller gummi).
Modtagelse og kontrol
• Materialet inspiceres ved modtagelse for at sikre, at det udelukkende består de overnævnte materialer.
• Magnettest udføres som kontrol for at sikre, at intet jern er til stede.
• Kabler med stik, jernarmering eller metalbeslag sorteres fra til anden relevant fraktion
Kabel med stik
Kobberkabel med stik består af elektriske ledninger med tilhørende stikpropper, samlemuffer eller kontakter.
Materialet stammer typisk fra elinstallationer, elektronik, husholdningsapparater og maskiner.
Kablerne indeholder både kobber, plast og andre metaller (fx messing, aluminium eller jern) som en del af stikket.
Blandet kabelskrot, der indeholder forskellige kabeltyper (fx med stik, samlemuffer, små jernkomponenter eller forskellige isoleringstyper), hører også under denne kategori, da materialet har tilsvarende sammensætning og behandlingsmetode.
Dette materiale har en lavere renhed end rene kobberkabler, fordi stik og kontakter ofte indeholder blandingsmetaller, skruer og små komponenter.
Modtagelse og kontrol
• Materialet inspiceres ved modtagelse for at vurdere mængden og typen af stik og blandet kabel.
• Lyslederkabler eller fiberkabler sorteres fra som affald.
Blybatterier
Blybatterier (også kaldet blyakkumulatorer) anvendes bredt i køretøjer, nødstrømsanlæg, gaffeltrucks og solcelleinstallationer.
De består hovedsageligt af blyplader og blyoxid nedsænket i svovlsyre og indkapslet i en plastbeholder.
Blybatterier er klassificeret som farligt affald, da de indeholder tungmetaller og syre, som kan forårsage alvorlig forurening, hvis de håndteres forkert.
Modtagelse og kontrol
• Kun hele og tætte batterier må modtages.
• Batterier med synlig lækage eller syrespild skal straks placeres i tætte beholdere eller opsamlingskar.
• Truckbatterier sorteres til en anden fraktion, da de har en jernskal.
• Magnettest anvendes ikke.
Hvidevarer
Hårde hvidevarer omfatter elektriske apparater til husholdning og erhverv – såsom køleskabe, frysere, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, komfurer og tørretumblere.Materialet består typisk af en blanding af jern, plast, aluminium, kobber og elektronik.
Hvidevarer klassificeres som elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE-affald) og skal derfor håndteres separat, da de kan indeholde kølemidler, olie og miljøskadelige komponenter.
Modtagelse og kontrol
• Almindelige køleskabe eller frysere modtages kun ved aftale.
• Der udføres visuel kontrol for at sikre, at enheden er hel, ren og uden væskespild.
Pengeskabe
Pengeskabe og sikkerhedsskabe er konstrueret til tyveri- og brandsikring og består af kraftige stålkonstruktioner med betonfyld, jernarmering og ofte elektroniske låsemekanismer.
De findes i mange størrelser og typer – fra bankbokse og vægmonterede skabe til industrisikringer og pengedepoter.
Modtagelse og kontrol
• Pengeskab og sikkerhedsskabe skal være tom og ulåst.
• Større mængde pengeskab eller sikkerhedsskabe modtages ved aftale.